Byspil 2007

Idegrundlag: Byspil i Hedehusene.

I 1998 opførte vi det første byspil i Hedehusene. Et byspil der beskrev Hedehusenes udvikling fra bondesamfund til industriby. 2001 var produktionen et byspil om den første skole i Hedehusene og to stærke lærerpersonligheder. I 2003 blev det så til et drama om et mord i 1921 begået i udkanten af Hedehusene.

Vi er nu gået i gang med det 4. byspil.

”Byspillet” – et amatørteaterprojekt – planlagt som et historisk drama omhandlende perioden 1765 – 1775 omkring anlæggelsen af en ny vej mellem København og Roskilde, hvor kroerne i Hedehusene kom til at spille en central rolle.


Der vil i ”Byspillet” indgå drama – sang – musik og dans.

 

Formål:

 

Synopsis:

Byspil ”Det fulgte med Roskilde Landevej”.

Roskilde landevej anlægges. Soldat møder krodatter. De forelsker sig, men hun skal giftes med gårdmandssønnen. Foregår under enevælden fra 1767 – 1775.

 

Lidt historie:

Traditionen med byspil i Hedehusene blev startet i 1998, hvor historien om jernbanen, der blev bygget mellem København og Roskilde, fik en station i Hedehusene i 1847.

Det var startskuddet på udviklingen af industribyen Hedehusene.

2001 kom forsættelsen, som fortalte den farverige historie, som gik forud for opførelsen af centralskolen i Hedehusene.

I 2003 fik vi så fortalt om det bestialske mord på vognmand Peder Mortensen, som skete i 1921, hvor industribyen Hedehusene var på sit højeste med masser af mindre industrier og de to store Hedehusene Teglværk og Hedehusene Grusgrav og Skærvefabrik.

Vi havde nu beskrevet Hedehusenes udvikling fra landbrugs område til industriby. Vi kunne havde forsat med historien fra industriby til soveby, men har valgt at gå langt tilbage i tiden i stedet for.

Christian den 4. anlagde en Kongevej fra København til Roskilde. Denne vej var i 1760erne i en så elendig stand, at det var forbunden med livsfare at færdes på den til hest eller i hestevogn.
Derfor blev det besluttet at anlægge en ny landevej.

Der var opstået tre kroer lige vest for, hvor vejen fra Reerslev til Kallerup krydsede Kongevejen. Den ene af kroerne havde i 1735 fået bevilling som privilegeret kro.

Den 5. juni 1770 myldrede det med soldater og officerer ved de tre kroer på Heden, kaldet Kongens Hedehus, Mellemste Hedehus og Nordre Hedehus. En stor barakby, lavet af træskeletter dækket af hø, var rejst i umiddelbar nærhed af de tre kroer. Her skulle soldaterne bo – usselt – de kunne ikke engang stå op inde i barakkerne. Officererne blev indkvarteret i Nordre Hedehus.

Alle omegnens fæstebønder var indkaldt med vogn, heste og mindst en karl. De skulle køre sten, grus og ler til vejen.

Følgerne af dette blev bl.a. at kornet ikke blev høste det år,
at mange gravhøje i området blev sløjfet, for stenene i stensætningerne kunne bruges til stenlaget i vejen,
at de tre kroer mistede deres indtægtsgrundlag, da vejen var færdig, for den gik ca. 200 meter sydligere, der hvor Hovedgaden har sit forløb i dag.
Den gamle Kongevej havde sit forløb ca. Grannsvej, Hulkærvej og Møllebovej.

I 1775 var den nye landevej mellem København og Roskilde færdig. For hver mil = ca. 7,5 km. blev der opført et Bomhus, hvor de rejsende skulle betale bompenge. Dette afgiftssystem gik især ud over bønderne, der skulle til København med deres produkter.

En bondevogn fra Hedehusene skulle passer 4 Bomhuse på vej til København. Hver gang skulle der betales 1 skilling for vogn og 1 skilling pr. hest. Havde de så levende dyr med, skulle der også betales for dem, f.eks. får, lam og svin 1 skilling pr. stk.
Det tog en stor del af fortjenesten.

 

Samarbejdspartner:

Hedehusene skole.

Høje-Taastrup Musikskole.

Hedehusene Ungdomsskole.

Fritidscenter Hedehuset.

Hedehusene Handelstandsforening.

Prinfo Holbæk – Hedehusene A/S. Trykkeri.